Fremtidens organisation
VISUEL UDGAVE - Det opløftende budskab i bogen Fremtidens organisation har givet genklang hos læsere i hele verden. De har – en samtale ad gangen – gjort det til et sandt mund til mund fænomen.
Bogen har hjulpet med at ændre samtalen fra, hvad der er galt med dagens form for ledelse til, hvad der er muligt. Den inspirerer tusindvis af organisationer – virksomheder og non-profit foretagender, skoler og hospitaler – til at indføre radikalt mere sjælfulde og formålsorienterede fremgangsmåder. Bogen giver bred genklang, men ikke alle kan afsætte tid til en tætskrevet ledelsesbog på 360 sider.
Denne illustrerede udgave formidler hovedtankerne i den oprindelige bog og gengiver mange af dens historier fra det virkelige liv på en livfuld og engagerende måde. Bliv ikke overrasket, hvis du finder det svært at lægge bogen fra dig og læser den nærmest i et stræk. Velkommen til samtalen om organisationers næste udviklingstrin.
Download uddrag af bogen som pdf-fil
(siderne handler om den hollandske organisation Buurtzorg)
Pris: 329 kr. (vejledende)
Køb bogen hos boghandleren.
Se mulige e-boghandlere via Google Shopping
Kontakt os for rabat ved storkøb (20 ex. eller flere)
Detaljer om bogen:
Titel: Fremtidens organisation
Forfatter: Frederic Laloux
Omslag: Hardcover
Antal sider: 172
Oplag: 2
ISBN: 978-87-998917-2-6
Udgivelsesdato: 18. december 2017
Holacracy
Har du ikke hørt om Holacracy? Det kommer du til. Her er, langt om længe, en bog skrevet af systemets grundlægger, som beskriver det revolutionerende nye system til at drive virksomheder – og hvordan det sættes i værk. For virksomheder ændrer omstændigheder og vilkår sig konstant. Men i de fleste organisationer har de personer, som er bedst kvalificeret til at reagere på forandringerne, sjældent autoritet til at gøre det. I stedet er de tvunget til at følge strategier mejslet i sten af ledere, som stadig tror at kommando-og-kontrol er nøglen til effektiv virksomhedsledelse.
Holacracy viser, hvordan alle i en organisation kan tage lederskab, hvilket baner vejen for maksimal tilpasningsevne og fleksibilitet. Systemet gør det muligt for organisationer at ændre sig selv, dag for dag, og på den måde vedvarende tilpasse sig et marked i stadig forandring.
Synes du det lyder som kaos? Det er faktisk det modsatte. Holacracy-metoden fører til et præcist organiseret system, hvor magten til at træffe beslutninger tildeles mennesker ud fra det arbejde, de udfører (deres roller), snarere end deres titler (deres jobs). Resultatet er:
• Virkningsfuld kommunikation
• Effektive møder
• Færre formaliteter og forhindringer
• Krystalklare definitioner af, hvem der har ansvar for hvad.
Pris: 349 kr. (vejledende)
Køb bogen hos boghandleren.
Se mulige e-boghandlere via Google Shopping
Kontakt os for rabat ved storkøb (20 ex. eller flere)
Detaljer om bogen:
Titel: Holacracy
Forfatter: Brian J. Robertson
Antal sider:
Oplag: 1
ISBN: 978-87-998917-1-9
Udgivelsesdato: 30. maj 2018
Kinastudiet (UDGÅET)
De videnskabelige resultater er overbevisende. Spis frisklavet plantekost og sænk på dramatisk vis din risiko for at blive ramt af kræft, hjertesygdom, diabetes og fedme.
En af USA’s mest fremtrædende ernæringsforskere, dr. T. Colin Campbell, beskriver i denne bog, hvorfor frisklavet plantekost er dit bedste og enkleste middel til at undgå eller afværge overvægt, kræft, hjertesygdomme, diabetes og en lang række andre vestlige livsstilssygdomme.
Kinastudiet er udgivet i mere end 1 mio. eksemplarer globalt og er allerede en klassiker, når det gælder ernæring og sundhed. Bogen giver dig overblik over de mange solide forskningsresultater. Konklusionen er klar: Du får det bedre, hvis du spiser mere frisklavet plantekost – og mindre kød, fisk, æg og færre mælkeprodukter.
I bogens sidste del forklarer dr. Campbell, hvordan og hvorfor den forskning, som faktisk findes på området, er blevet begravet i irrelevant eller skadelig information i form af dårligt populariseret videnskab, slankekursdiller og propaganda fra fødevareindustrien. Han har selv siddet i midten af det hele i USA, så han ved, hvad han taler om.
Pris: 289 kr. (vejledende)
Køb bogen hos boghandleren.
Se mulige e-boghandlere via Google Shopping
Kontakt os for rabat ved storkøb (20 ex. eller flere)
Detaljer om bogen (BOGEN ER UDGÅET):
Titel: Kinastudiet
Forfatter: T. Colin Campbell
Antal sider: 436
Oplag: 2
ISBN: 978-87-998917-0-2
Anklagen mod sukker (UDGÅET)
I denne banebrydende bog sammenfatter den anerkendte amerikanske videnskabsjournalist Gary Taubes de mange anklager, der kan rettes mod sukker. Bogen vakte berettiget opsigt, da den i 2016 udkom i USA, og den vil være med til at sætte dagsordenen for debatten om sukker de næste mange år.
Taubes tegner et billede, der minutiøst dokumenterer, hvorfor sukker med stor sandsynlighed får rollen som dette århundredes tobak. Sukker findes overalt. Sukker er vanedannende, og det er en afgørende faktor i forhold til den globale diabetes- og fedmeepidemi, der gør hele befolkninger syge. Sukker støttes både skjult og åbent af en stærk industriel lobby. Har industrien tilbageholdt vigtig viden for at sikre sin indtjening? spørger Taubes og mener selv: Ja!
ANKLAGEN MOD SUKKER er medrivende fortalt. Bogen afdækker de mange historiske og tilfældige begivenheder, som har ført til, at vores kostråd ser ud, som de gør i dag – og at det nu er tæt ved umuligt at undgå sukker, med mindre man selv laver al sin mad fra bunden.
Uden omsvøb og med dyb indsigt i videnskaben forklarer Gary Taubes, hvordan sukker bruges til alt fra konserveringsmiddel til cigaretter – og hvordan den senest tilkomne variant af sukker, højfruktose-majssirup, har sneget sig ind i de fleste færdigforarbejdede fødevarer, godt forklædt af dygtig markedsføring.
Han forklarer også, hvad forskere nu ved om afhængighed af sukker, hvordan vigtig tysk forskning om sukkerets påvirkning af vores hormonsystem gik i glemmebogen efter 2. Verdenskrig – og hvordan myten om, at ”en kalorie er en kalorie” blev til, og hvorfor det ikke passer.
Med sikker hånd har Gary Taubes udformet et rystende anklageskrift. Han tegner et billede af sukker som et stof, der i de mænger, vi nu indtager det, volder stor skade, og af en industri, som måske - måske ikke - har handlet i ond tro. Han viser også, hvor der stadig mangler afgørende forskning, og han lader det være op til sine læsere og eftertiden at fælde dommen.
GARY TAUBES er amerikansk videnskabsjournalist og forfatter til en række bøger, herunder bestsellerne Why We Get Fat og Good Calories, Bad Calories. Hans bøger om ernæring og videnskab har haft afgørende indflydelse på sundhedsdebatten, både i USA og globalt, og de har været med til at flytte fokus fra fedt til let omsættelige kulhydrater som den primære årsag til den globale fedmeepidemi.
Taubes har tidligere arbejdet som journalist ved tidsskrifterne Discover og Science, og han har også skrevet for The New York Times Magazine, The Atlantic og Esquire. Han har tre gange vundet The Science in Society Journalism Award.
I 2012 var Gary Taubes med til at etablere The Nutrition Science Initiative. Det er en non-profit organisation, der har til formål at rejse forskningsmidler og bringe førende forskere sammen for definitivt at besvare spørgsmålet: Hvad er årsagen til de seneste tre årtiers eksplosive stigning i overvægt og diabetes over hele kloden blandt både voksne og børn?
Pris: 199 kr. (vejledende)
Køb bogen hos boghandleren.
Se mulige e-boghandlere via Google Shopping
Kontakt os for rabat ved storkøb (20 ex. eller flere)
Detaljer om bogen (BOGEN ER UDGÅET):
Titel: Anklagen mod sukker
Forfatter: Gary Taubes
Omslag: Softcover med flapper
Antal sider: 352
Oplag: 1
ISBN: 978-87-998917-3-3
Udgivelsesdato: 26. februar 2018
MentorNetværk
Bogen MentorNetværk giver en kort og præcis introduktion til mentorskab, og hvordan det med succes kan etableres på tværs af private og offentlige virksomheder.
Forfatterne, Lisa Ott og Birgit Signora Toft, er Danmarks mest erfarne på området. I bogen opsamler de mere end to årtiers erfaringer, og de åbner også op for deres skatkammer med et righoldigt udvalg af værktøjer og øvelser til brug i mentorsamtaler.
MentorNetværk giver et solidt men let tilgængeligt grundlag for både mentorer, mentees og også for de, som ønsker at organisere egne mentornetværk, enten internt i en virksomhed eller på tværs af flere virksomheder.
På de blot 146 sider får læseren serveret i klar og enkel form, hvad der er værd at vide om mentorskab i praksis.
Pris: 189 kr. (vejledende)
Køb bogen hos boghandleren.
Se mulige e-boghandlere via Google Shopping
Kontakt os for rabat ved storkøb (20 ex. eller flere)
Detaljer om bogen:
Titel: MentorNetværk
Forfatter: Lisa Ott og Birgit Signora Toft
Oplag: 1
ISBN: 978-87-998917-4-0
Udgivelsesdato: 17. juni 2019